Bravofly – rejs verden

REJSEBLOG
Home > Tema > Det uimodståelige “poshtel”

Tema

Det uimodståelige “poshtel”

Det uimodståelige “poshtel”
august 27
20:12 2015

Et “poshtel” – også kendt som et finere eller luksus-hostel – kombinerer stilen og komforten fra et boutique hotel med prisen og fornuften ved et hostel. Og trenden er på vej i din retning. Poshtels er ofte i spændende bygninger, lægger vægt på design og tilbyder store rene værelser, gratis ting og fordele, cool barer, gode restauranter, og måske endda en tagterrasse eller pool – og alt det til en rimelig pris.

Generator Paris, Frankrig

generator-paris-8

På Generator Paris, der åbnede i februar, er den kreative direktørs interiør design blevet inspireret af den “biograflignende oplevelse” det er at slentre gennem byen; tænk betonvægge, vintage objekter fra lokale loppemarkeder og chikke møbler af Tolix, Jielde og Tom Dixon

Der er fællesværelser og store dobbeltværelser, nogle med egen terrasse og privat badeværelse. Den pulserende Café Fabien serverer franske retter, burgere, salater og sandwichs samt regionale vine og parisinspirerede cocktails som Le Macaron. Der er også et undergrunds diskotek, der ligner en metrostation og tagterrasser, hvor man kan kigge ud over Montmartre og Sacré-Coeur. Andre bonusser er gratis Wi-Fi og personale, der kan rådgive om alt fra gadekunst til at bestille bord på de fineste restauranter.

Shophouse The Social Hostel, Singapore

11

Dette hotspot på arab street redefinerer beskrivelsen af “fornemt”, da de hævder at være et varmt og personligt “indie boutique hostel”. 16-, 12, 8 og 6-mands værelserne har aircondition, med tilbehør som personligt lys og bøjler samt gratis morgenmad og Wi-Fi. Badeværelserne er delte, men varmt vand, shampoo, sæbe og hårtørrer er til rådighed. Hvert værelse har et forskelligt tema: dem på anden etage har en rustik fornemmelse med røde mursten og pærer der hænger frit. Tredje etage, der  kun er for kvinder, hedder No Man’s Land og er et lyserødt tilflugtssted. Shophouse har også en tagterrasse, hvor du kan nyde udsigten og Working Title, en vintage café der er dekoreret med håndmalede og “upcycled” møbler og serverer burgere, pizza, kaffe og special-øl.

Space Hotel, Melbourne, Australien

The-Como-Melbourne-14-EDITED-1024x682

To år i træk har Tourism Victoria kåret dette fine hostel som “Best Victorian Backpacker Accomodation” – med god grund. De nutidige, store værelser går fra 8-mands deleværelser til suiter med balkoner, alle med læselamper og ekstra lange Posturepedic madrasser. De private værelse har også en iPod dock, HD-fjernsyn og nogle har også spabade. Space er hjemsted for en biograf, fitness, gæstekøkken i Masterchef-stil og den populære bar og restaurant, Blue Moon. Du får godt nok ikke morgenmad eller Wi-Fi inkluderet, men den utrolige tagterrasse – der har gril, spa og jacuzzi der giver 270 graders udsyn ud over byen – gør mere end op for det.

About Author

Kristian

Kristian

0 Comments

No Comments Yet!

There are no comments at the moment, do you want to add one?

Write a comment

Write a Comment