Bravofly – rejs verden

REJSEBLOG
Home > Destinationer > Sol og natteliv i Tyrkiets Antalya

Destinationer

Sol og natteliv i Tyrkiets Antalya

Sol og natteliv i Tyrkiets Antalya
september 28
14:00 2016

Antalya er en meget kendt by ved den sydlige, tyrkiske middelhavskyst. Byen er i særdeleshed kendt for sit natteliv blandt unge mennesker og også for sin kulturelle og historiske bymidte. Der findes utallige charterrejser til og fra Antalya og byen er et mekka for charterrejsende. Har du mod på, at rejse til den pulserende tyrkiske by på egen hånd, kan du i Bravoflys store database søge og finde den perfekte flyafgang tilpasset dine behov. Databasen søger blandt de mange flyselskaber og finder det selskab, der tilbyder det bedste for dig, den bedste afrejsedato og det perfekte tidspunkt på dagen.

 

Hvad kan Antalya?

Antalya har noget for hele familien – både for de små, teenagerne og de ældre. Byen er pulserende og har både sin historiske bymidte, der indbyder til fordybelse og kulturforståelse, sine familieegnede oplevelser på museer og i akvarier, sine mange lokale butikker og overdådige shopping-centre samt tusindvis af restauranter, barer og caféer, som alle er med til at sætte et præg på aften- og nattelivet i byen. Særligt den historiske bymidte, Kaleici, er et besøg værd. For både store og små er også Antalya Aquarium også et indbydende og lærerigt sted at opholde sig – og der er med sikkerhed sjov for hele familien!

 

Storbyen er i særdeleshed et hit, når man vil nyde stranden, sommeren og dukkerter i Middelhavet og derfor vil man opleve, at der i sommerferien er ufatteligt mange mennesker – også danskere. Når man ser Lara Beach, som er den smukke sandstrand byen strækker sig langs, forstår man godt, at Antalya i dag er en topdestination, hvis man vil nyde solen og slappe af ved havet.

 

Gastronomi

Som nævnt ovenfor er der mange turister og rejsende i byen. Dette betyder, at du mange steder vil kunne finde international mad, der rammer en bred målgruppe. Hermed ikke sagt, at du ikke kan opleve den tyrkiske kogekunst og smage på lokale retter. Rundt omkring i byen findes lokale restauranter, som serverer autentisk og lækker tyrkisk mad – som jo oven i købet siges at være noget af verdens bedste mad. Prøv for eksempel Lahmacun, Ezme med friskbagt brød og Pide.

 

Rigtig god rejse!

About Author

admin

admin

0 Comments

No Comments Yet!

There are no comments at the moment, do you want to add one?

Write a comment

Write a Comment