Bravofly – rejs verden

REJSEBLOG
Home > Rejseråd > Hvad skal du gøre, når der opstår problemer på rejsen?

Rejseråd

Hvad skal du gøre, når der opstår problemer på rejsen?

november 18
08:57 2016

Når vi rejser, sker det til tider, at der opstår nogle problemer – og ofte ved vi ikke, hvordan vi skal håndtere dem. Med denne artikel vil vi give dig nogle råd til løsninger på nogle af de problemer, som ofte opstår på vores rejser – hvordan kan vi undgå dem og hvordan kan vi forebygge, at de opstår?

 

Et typisk problem for rejsende er, at vores pung eller taske bliver stjålet, når vi bevæger os rundt i store lufthavne og på banegårde. Kommer du ud for dette, er der nogle forskellige ting, du kan gøre. For det første kan du tage kontakt til det politi, som befinder sig i lufthavnen. De vil kunne forklare dig, nøjagtigt hvad du skal gøre i lige netop din situation. Ydermere er det rigtig vigtigt, at du har kontakt til et forsikringsselskab. Du vil formentlig have nogle vigtige og værdifulde ting med i din pung eller taske, og disse ting mister du, hvis den bliver stjålet. Et godt råd er, at adskille dine penge, kreditkort og dokumentation i forskellige lommer eller måske forskellige tasker eller kufferter. På denne måde mindsker du risikoen for at miste det hele. Derudover er det også vigtigt, at du har et telefonnummer til din bank med dig. Har du det, kan du, hvis du mister dit kreditkort på rejsen, komme i kontakt med din bank og spærre dine kort om nødvendigt.

 

Et andet væsentligt problem, som desværre opstår rigtig ofte er, at vi ender med jetlag efter vores flyvetur. Dette opstår særligt, når du er på længere rejser og flyver i lang tid ad gangen. Vi foreslår dig at du, mens du er i flyet, ændrer tiden på dit ur eller mobiltelefon, så det passer til destinationens tidszone. Ydermere er det forebyggende at undgå at indtage alkohol, kaffe, fed mad eller mad med meget salt.

 

Slutteligt er et andet væsentlig problem, at vi misser vores fly. Sker dette, er det vigtigt, at du forholder dig i ro og ikke bliver nervøs. Tal med flyselskabet og find i fællesskab frem til den optimale løsning for dig. Du må være tålmodig – de vil helt sikkert finde dig et nyt fly, du kan komme med hurtigst muligt.

 

Følg disse simple råd når du rejser, så skal alting nok gå!

About Author

admin

admin

0 Comments

No Comments Yet!

There are no comments at the moment, do you want to add one?

Write a comment

Write a Comment